Vi har samlet 17 plastik juletræer fra 3 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-15%
-55%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 3 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Et plastik juletræ købes én gang og bruges mange gange. Derfor er det ikke købsdagen, der afgør, om du bliver tilfreds – det er de tyve minutter i november, hvor træet skal ned fra loftet og rejses, og den halve time i januar, hvor det pakkes væk igen. Gentaget ti-femten gange.
Denne guide handler om netop dét: livet med træet. Hvor meget arbejde er der i opsætningen, hvad går der i stykker, hvor skal træet bo resten af året, hvad betyder plastikken for miljøregnskabet – og hvornår er det tid til at skifte.
Kunstige juletræer giver mest mening i nogle bestemte situationer, og det er værd at spørge sig selv, om man er i en af dem:
Er turen ud efter træet og duften i stuen derimod selve julen for dig, løser et plastik juletræ ikke den opgave. Mange kombinerer og supplerer med gran i vindueskarmen.
Højden skal passe til loftet med plads til fod og top. Bredden skal passe til den plads, træet skal stå på – og et fyldigt træ er bredere nederst, end de fleste regner med.
Men der er en tredje måling, som er helt speciel for plastikjuletræer: kassen. Træet skal bo et sted i elleve måneder, og et stort træ kommer i en stor, tung kasse. Har du kun en smal loftslem, er det et reelt kriterium. Slanke modeller fylder mindre både i stuen og i opbevaringen.
Et nyt træ ser skuffende ud, når det lige er pakket ud. Grenene har ligget presset sammen i en kasse, og de peger nedad og indad. Det, der får træet til at ligne noget, er den proces, man kalder at fluffe: du går træet igennem nedefra og op, trækker hovedgrenene ud vandret, bøjer sidegrenene skiftevis op og ned, og spreder de yderste spidser, så de dækker hullerne.
Det tager tid første gang – regn med en aften med et stort træ – men det er engangsarbejdet, der bestemmer, hvordan træet ser ud i alle årene efter. Arbejd med handsker, hvis træet har PVC-nåle, som kan være skarpe i kanterne. Er træet af typen med løse grene, så sortér dem efter længde først; ellers ender de længste et forkert sted, og det opdager du til sidst.
Der følger som regel en fod med et plastik juletræ, typisk en kryds- eller trebensfod i metal. Den er beregnet til træet, men den er også dét, producenten sparer på først, og et højt træ på en spinkel fod er ustabilt – især når grenene er belastet skævt af pynt.
Tjek, at benene sidder fast og ikke er skæve, og at træet står lodret. Er foden for spinkel, kan en almindelig juletræsfod bruges i stedet, blot den kan spænde om en kunstig stamme, der er tyndere end en ægte. Har du katte eller små børn, er stabiliteten vigtigere end alt andet ved træet.
Et træ med formonteret lys sparer dig for det årlige arbejde med at vikle en kæde ind mellem grenene, og lyset sidder pænere fordelt, end de fleste får det gjort selv. Prisen er fleksibiliteten: lysfarven ligger fast, og går en sektion ud, kan det være hele strengen, der er mørk.
Vælger du et træ med indbygget lys, så tjek, at lyskæden er CE-mærket, og følg den vejledning, der følger med. Sætter du din egen kæde på, kan du skifte udtryk – og udskifte lyskæden alene, når den er slidt, i stedet for hele træet. Uanset hvad: tjek ledninger og stik for skader, inden de sættes til, og klem dem ikke mellem stammesektionerne.
Et plastik juletræ er ikke et ægte træ: der er ingen udtørring, ingen harpiks og ingen nåle på gulvet – men træet er stadig et højt objekt med elektrisk lys i. De fornuftige vaner er derfor de samme som altid. Hold levende lys og anden åben flamme væk fra grene, pynt og ledninger, og stil ikke træet, hvor det spærrer en flugtvej eller står klemt op ad en varmekilde. Læs vejledningen, der følger med træet og lyskæden – producentens anvisninger er mere præcise end nogen tommelfingerregel.
Det, der får et ældre plastikjuletræ til at se trist ud, er sjældent slid – det er støv. Nålene samler et gråt lag, som tager glansen og gør farven flad, og har træet stået dårligt pakket, kommer der også støv på i løbet af året.
Det fjernes lettest med en støvsuger på lav sugestyrke med blødt mundstykke eller en tør, blød klud. Er der brug for mere, kan nålene tørres af med en let fugtig klud – med stikket taget ud først, hvis der er elektriske dele i træet. Træet skal være helt tørt, inden lys og pynt sættes på, og det må aldrig pakkes væk fugtigt.
Det er her, de fleste plastikjuletræer bliver ødelagt. Man er træt af julen, kassen virker for lille, og træet bliver mast ned med magt. Året efter er grenene knækkede eller permanent bøjede i forkerte vinkler.
Fremgangsmåden, der virker, er den omvendte af opsætningen: fold eller tag grenene af oppefra og ned, klap dem ind mod stammen i den retning, de naturligt falder, og bind eventuelt en snor løst om træet. Hængslerne skal have lov at folde – ikke tvinges.
Den originale papkasse er formsyet til træet, men holder sjældent til at blive åbnet mange gange – og pap på et fugtigt loft er ingen god kombination.
Uanset løsning: pak træet tørt væk, og lad ikke tunge ting stå ovenpå. Lyskæder, fod og stjerne bør ligge samme sted som træet – det er dem, der forsvinder.
Et plastik juletræ har nogle få svage punkter, og de er værd at kende, inden du køber:
Ingen af delene betyder nødvendigvis, at træet skal kasseres. En løs gren kan ofte sættes fast, en fod udskiftes, og en defekt lyskæde erstattes af din egen. Først når stammen eller hovedparten af hængslerne svigter, er træet reelt udtjent.
Et plastik juletræ er fremstillet af plast og metal, og produktionen og transporten belaster miljøet på forhånd – hele belastningen ligger i år ét. Et ægte træ dyrkes derimod som en afgrøde og købes på ny hvert år.
Logikken i regnestykket er enkel: jo flere år du bruger det samme kunstige træ, jo mindre bliver belastningen pr. jul. Præcis hvor mange sæsoner der skal til, før det kunstige træ er det mindst belastende valg, afhænger af produktion, transport og alternativ – det kan ikke gøres op med ét tal, der passer på alle. Den praktiske konsekvens er til gengæld klar: det mest miljøvenlige plastikjuletræ er det, du beholder længe. Det taler for at købe et træ, der er bygget solidt nok til at holde, og for at passe på det ved nedpakningen.
Kunstige juletræer skifter ofte hænder brugt. Et træ på nogle år, der har været pakket ordentligt, kan sagtens have mange juler tilbage – og det er den bedste udnyttelse af plast, der allerede er produceret. Køber du brugt, så bed om at se træet rejst, og tjek hængsler, stammesamlinger og om nålene sidder fast.
Skal træet kasseres, er det affald – ikke haveaffald. Det består af flere materialer, plast, stål og eventuelt elektronik i lyset, og hører derfor på genbrugspladsen, hvor det kan sorteres rigtigt. Er der indbygget lys, er der tale om elektronikaffald. Tjek din kommunes anvisninger, da sorteringen varierer fra sted til sted.
De billigste plastik juletræer er lette træer med få grenspidser og plastdele i konstruktionen. De ser fine ud på afstand, men det er dem, der sjældent overlever mange nedpakninger. Mellemklassen giver typisk metalhængsler, flere grene og en fod, der kan holde træet. I den dyre ende betaler du for fylde, for støbte nåle og for en konstruktion, der tåler at blive samlet og skilt igen og igen.
De typiske fejlkøb er til gengæld ikke prisafhængige:
Det afhænger mest af konstruktionen og af, hvordan det pakkes ned. Metalhængsler og omhyggelig opbevaring er de to ting, der flytter mest.
Der findes poser og covers til formålet, men det kræver, at træet kan stå i fuld højde et sted. Skrøbelig pynt tåler det sjældent.
Det er en god idé ved træer med PVC-nåle, hvor kanterne kan være skarpe. Det gør især det første års fluffing mere behagelig.
På genbrugspladsen. Er der indbygget lys, skal træet håndteres som elektronikaffald – tjek din kommunes anvisninger.
Hvis du er i julestemning kan du læse mere om julesweatere og julesweater med lys